Kongerækken

01 / Gorm den Gamle

 

Gorms rige strakte sig sandsynligvis over det meste af Jylland. Han var kendt for at hade kristne, og hans sønner bekrigede både venderne i syd og englænderne i vest. Skriveren Saxo fortæller, at Gorm dog aldrig udvidede sit rige, og med tiden overlod han efter sigende meget af sin magt til sine sønner.

02 / Harald Blåtand

 

På den store Jellingsten praler Harald med, at han underlagde sig hele Danmark og Norge, men han har nok kun hersket over en lille del af det Norge, vi kender i dag.

Harald byggede de berømte ringborge og en bro på over 700 meter i nærheden af Vejle. De mange byggeaktiviteter krævede dog så meget af befolkningen, at han til sidst blev dræbt under et oprør anført af sin egen søn, Svend Tveskæg.

03 / Svend Tveskæg

 

Svend var en ægte viking og angreb England utallige gange i løbet af sin regeringstid. Han behøvede ikke at indkræve skatter på grund af byttet fra de mange togter og sad derfor trygt på den danske trone. Med tiden blev han mere ambitiøs og nøjedes ikke længere med at hærge i England - nu ville han også være landets konge. Det lykkedes i 1013 og Svend var derfor i en meget kort periode før sin pludselige død konge af både Danmark og England.

04 / Harald 2.

 

Harald blev konge af Danmark efter faderen Svend Tveskæg. Harald var flink til at hjælpe sin bror Knud den Store med at erobre England, men fordi Harald døde efter kun omkring fire år som konge og ikke havde så et stort rige, har han altid stået i skyggen af både sin far og bror. Vi kender ikke til nogen børn.

05 / Knud den Store

 

Knud den Store har fået sit flotte navn, fordi han var en af de mægtigste fyrster i hele Europa. Hans rige strakte sig rundt om hele Nordsøen og talte England, Danmark, Skotland, Norge og dele af Sverige. Først underlagde han sig England efter voldsomme kampe mod den engelske konge, og siden overtog han tronen i Danmark efter sin bror Harald 2. Senere kæmpede Knud også sejrrigt mod kongerne af Sverige og Norge, som havde rottet sig sammen. Det store imperium gik i opløsning, da Knud døde efter cirka 16 år som Danmarks konge.

06 / Hardeknud

 

Hardeknud blev konge af Danmark, da Knud den Store døde. Han var dog ikke tilfreds, for hans halvbror Harald Harefod snuppede den engelske trone for næsen af ham. Der gik dog ikke mange år, før Harald Harefod døde, og Hardeknud kunne derefter kalde sig konge af både Danmark og England. Populær var han dog ikke. En engelsk munk skrev, at han intet udrettede, som var en konge værdigt. Børn kender vi ikke til.

07 / Magnus den Gode

 

Norske kong Magnus havde aftalt med Hardeknud, at den, som levede længst, skulle arve den andens trone. Han blev derfor Danmarks konge, da Hardeknud døde i England. Han nedkæmpede de fjendtlige vendere i syd og blev derfor hyldet af danskerne. Han måtte dog efter kort tid dele magten i Norge med sin onkel, supervikingen Harald Hårderåde. I Danmark døde han efter blot får på tronen og efterlod sig kun et enkelt uægte barn.

08 / Svend Estridsen

 

Svend var god til at samarbejde og glad for damer. Derfor sad han længe på tronen og fik mange børn. Hans samarbejde med kirken var med til at gøre Danmark mere stabilt, men blev dog presset af den norske konge, som hærgede især Jylland. Svend Estridsen er muligvis den første danske konge, som kunne læse og skrive.

09 / Harald Hén

 

En hén er en blød slibesten, og Harald Hén er også kendt for at have været en god og mild konge, som for eksempel tillod folket at jage i skovene. Hans mange brødre konspirerede dog mod ham, og han holdt ikke mange år på den danske trone. Vi kender ikke til børn.

10 / Knud den Hellige

 

Knuds store ønske var at erobre England, og han samlede en stor en krigsflåde, som skulle drage mod vest. Men inden de kunne rejse, opstod problemer i Sønderjylland, som Knud skulle ordne først. Det trak ud, og flådens soldater tog hjem for at klare høsten. Knud uddelte bøder til de hjemrejste, hvilket gjorde folk så sure, at de til sidst slog ham ihjel i Skt. Albani Kirke i Odense. Siden blev Knud som den eneste danske konge kåret til helgen.

11 / Oluf Hunger

 

I Olufs regeringsår var Danmark plaget af fejlslagen høst og hungersnød. Rygtet siger, at maden var så knap, at selv kongen måtte undvære sin gode julemad. Mange mente, at misvæksten og manglen på føde var Guds straf over danskerne for mordet på den foregående konge, Knud den Hellige.

12 / Erik Ejegod

 

I Erik regeringstid ophørte mange års hungersnød, og han var derfor ret populær. Eriks største politiske bedrifter tæller den danske kirkes selvstændiggørelse og helgenkåringen af Knud den Hellige. Erik Ejegod døde på Cypern, da han var på vej til Jerusalem på pilgrimsfærd.

13 / Niels

 

Niels sørgede for fred og regerede i mange år med sin kloge dronning og rådgiver Margrete Fredkulla. Da hun døde, mistede kongen tilsyneladende grebet om tingene. Niels’ søn Magnus slog sin rival Knud Lavard ihjel, en borgerkrig brød ud, og den kostede til sidst Niels livet.

14 / Erik Emune

 

Erik var gavmild over for sine venner, men myrdede og druknede sine fjender på særdeles brutal vis, og han brændte også Oslo ned til grunden. Han regeringstid blev da også meget kort, og han blev myrdet af en mystisk jysk adelsmand ved navn Sorte Plov. Han er i eftertiden i Roskildekrøniken blevet kaldt en rex tyrannus, en tyrankonge.

15 / Erik Lam

 

Eriks regeringstid var præget oprør og piratangreb, men Erik skal selv have haft en “honningmild blidhed i sit væsen”, lidt som et sødt og blødt lam. Efter nogle år på tronen blev Erik syg, og han er derfor den eneste danske konge, som frivilligt har givet afkald på tronen. Han døde kort efter at være abdiceret.

16 / Valdemar den Store

 

Før Valdemar kunne hyldes som enekonge i 1157 måtte han igennem en blodig krig med to andre tronrivaler, Svend Grathe og Knud Magnussen. Han fik med tiden sat alle de øvrige dele af kongeslægten sat på plads og afsluttede dermed en urolig periode i kongernes historie. Sammen med sin fosterbror, ærkebispen Absalon, øgede han sin indflydelse uden for Danmark. Især blev et korstog mod de hedenske vendere på øen Rügen en stor triumf for Valdemar.

17 / Knud 4

 

Knud (ofte kaldt Knud 6.) udvidede riget i Pommern og Holsten og frigjorde riget fra den tysk-romerske kejser. I Danmark forsøgte han gennem lovgivning at begrænse stormændenes rettigheder, så kongen fik mere magt.

18 / Valdemar Sejr

 

Ved hjælp af krigslykke og alliancer med både pave og kejser udvidede Valdemar riget i Tyskland og Baltikum. Hans succes fik dog en ende, da han sammen med sin søn blev kidnappet, og under fangeskabet gik mange af de tyske besiddelser tabt. Til sidst i sin lange regeringstid lavede Valdemar Jyske Lov, og derfor havde kongen i mange år efter sin død tilnavnet ‘Lovgiver’.

19 / Erik Plovpenning

 

Eriks regeringstid blev domineret af mange kampe med Eriks småbrødre, som stræbte efter kongemagten. Stridighederne kostede mange penge, og Erik måtte indkræve skatter af bønderne, hvilket afstedkom et oprør i Skåne. Kirken blev også sur, da Erik krævede deres hjælp i kampene mod brødrene. Da Erik endelig overvandt modstanden blev han snigmyrdet og kastet i vandet. Hans lillebror Abel stod sandsynligvis bag.

20 / Abel

 

Selvom Abel sandsynligvis myrdede sin bror Erik Plovpenning, lykkedes det ham alligevel at blive valgt til konge. Han indgik straks venskaber med magter udenfor Danmark og havde tilsyneladende ingen samarbejdsproblemer med kirken. Da han med magt ville tvinge de frisiske bønder til at betale skat, blev han ramt af en dræbende armbrøstpil. Han er derfor den kortest regerende danske konge.

21 / Christoffer 1

 

Danmarks katolske ærkebiskop var i Christoffers regeringstid blevet så magtfuld, at han følte sig hævet over kongen. Det afstedkom en vældig konflikt mellem konge og kirke, som endte med, at kongen smed ærkebispen Jakob Erlandsen i fængsel. Kort efter døde Christoffer under mystiske omstændigheder i Ribe. Mange mener, at han blev forgiftet, måske af altervinen.

22 / Erik Klipping

 

Enkedronningen Margrete Sprænghest styrede landet for Erik, der blev konge som 10-årig. Da han selv blev myndig, havde han mange kampe med både kirke og adel. Det førte til, at Erik i 1282 måtte underskrive en såkaldt håndfæstning, som i høj grad begrænsede hans magt. Konflikterne fortsatte dog, og fire år efter blev Erik brutalt myrdet i Finderup nær Viborg. Mordet er aldrig blevet opklaret.

23 / Erik Menved

 

En formynderregering styrede landet, da Erik blev konge som 12-årig. En konflikt med ærkebiskoppen Jens Grand faldt efter mange års strid ud til kongens fordel. Senere vandt han med militær magt indflydelse i nordtyskland. Det kostede dog mange penge, og økonomien begyndte i slutningen af Eriks regeringstid at vise svaghedstegn. Erik og hans dronning Ingeborg fik mange børn, men de var alle dødfødte eller døde som spæde.

24 / Christoffer 2

 

I Christoffers regeringstid brød den danske økonomi endegyldigt i sænk, fordi han arvede broderen Erik Menveds enorme gæld. Christoffer blev afsat, så de magtfulde tyske panthavere sammen med danske adelsfolk mente, at de bedre kunne få deres penge tilbage med en anden konge. Christoffer blev dog genindsat nogle år senere, men var reelt magtesløs og regerede efter sigende over et hus i Stubbekøbing,

da han døde.

25 / Valdemar 3

 

Kongerækkens mindst kendte Valdemar blev indsat som marionetkonge for de tyske grever, som sammen med danske stormænd tog magten i Danmark 1326. Han var kun omkring 11 år og havde intet at skulle have sagt. Da han efter få blev afsat, blev han hertug i Sønderjylland og hjalp sidenhen Valdemar Atterdag med at genrejse riget.

26 / Valdemar Atterdag

 

Valdemar Atterdag havde fået en grundig uddannelse og fik sat skik på den danske kongemagt, der igennem lang tid havde været svag. Ved en kombination af diplomati og grov vold fik han gradvist samlet det danske rige, og Valdemar Atterdag er derfor kendt som en af danmarkshistoriens vigtige konger.

27 / Oluf 2

 

Oluf var kun en lille dreng da han blev konge og hans egentlige regeringstid var derfor umådelig kort. Nok formåede Oluf faktisk at blive konge ikke bare over Danmark men også over Norge, men i realiteten var det hans mor, Margrete 1., der bestemte det hele. Barnekongen Oluf går derfor ofte tabt i glemselen, når talen falder på kongerækken.

28 / Margrete 1

 

Faktisk var danmarkshistoriens suverænt mest magtfulde regent aldrig formelt dronning. Margrete regerede først på vegne af sin søn Oluf 2. og sidenhen som “Fuldmægtig frue og husbond, Danmarks riges formynder”. Det rokker dog ikke ved at hendes evner som politiker var uovertrufne. Som noget ganske enestående formåede Margrethe at tæmme Danmarks arvefjende Sverige uden brug af vold i aftalen om Kalmarunionen. Dermed blev hun hersker over hele Skandinavien.

29 / Erik 7. af Pommern

 

Erik arvede som Margrete 1.s adoptivsøn et af Europas største riger. Han havde dog store udenrigspolitiske ambitioner, især i Tyskland, hvor han lagde sig ud med både holstenerne og hansestæderne. Det medførte en indre svækkelse i Kalmarunionen, og Sverige løsrev sig. Erik forsøgte sig med flere pauser fra kongegerningen, både som pilgrim til Jerusalem og sørøver på Gotland, før han til sidst slog sig ned på sin hjemegn i Pommern.

30 / Christoffer 3. af Bayern

 

Christoffer med det meget lidt danskklingende tilnavn “af Bayern” blev headhuntet som konge af Danmark, da han var umådelig god til at nedslagte oprørske bønder. Han var dog i familie med det danske kongehus og han er den eneste danske konge, der blev kronet som “ærkekonge”, dvs. konge over de tre nordiske riger, Danmark, Sverige og Norge. Reelt havde han dog ikke stor magt, og i Sverige er han kendt som “barkekongen”, da folk måtte spise bark for at overleve en slem hungersnød.

31 / Christian 1

 

Med Christian 1. gjorde oldenborgerne deres indtog på den danske trone. Christian herskede i teorien over et enormt område, men havde konstant problemer med at holde styr på svenskerne. Han mistede i 1471 i slaget ved Brunkebjerg både Sverige og et par af sine tænder. Derudover led han under en oprørsk adel og en elendig økonomi. Han fik dog åbnet Københavns Universitet i 1479 efter et besøg hos paven i Rom.

32 / Hans

 

Under kong Hans var der store problemer med Sverige og den danske adel. Helt galt gik det for Hans, da han i 1501 forsøgte at gennemtvinge kongelig dominans i Ditmarsken. Stort set hele den kongelige hær blev nedslaget af en rasende bondehær. Ikke desto mindre regerede Hans dog over et vældigt rige og han lagde grundstenen til den stolte dansk-norske flåde, der i de følgende århundreder kom til at dominere Østersøen.

33 / Christian 2

 

Der findes næppe en konge, der deler vandene mere end Christian 2. Hadet i Sverige og af den danske adel, elsket af borgerne og gift med en søster til den tysk-romerske kejser. Hans voldsomme fremfærd overfor svenskerne under Blodbadet i Stockholm udløste et oprør i både Sverige og Danmark, der resulterede i mange års fangenskab, hvilket har affødt mange myter om den mærkelige og utilregnelige konge.

34 / Frederik 1

 

Frederik blev konge efter nevøen Christian 2.s udskejelser og blev derfor holdt i kort snor af adelen. Frederik var dog væsentlig mere snedig som politiker end sin nevø, og fik af bagdøren indført mange af sine tiltag. Han nærede sympati for protestantismen og var trods sine svære vilkår dygtig til at skabe politiske resultater.

35 / Christian 3

 

Christian blev konge efter den blodige borgerkrig Grevens Fejde, og i løbet af sin regeringstid styrkede han kongemagten. Den veluddannede og protestantiske konge konfiskerede hele den katolske kirkes formue og betalte derigennem landets store gæld. Under Christian blev Danmark-Norge Østersøens stærkeste magt både militært og økonomisk.

36 / Frederik 2

 

Den ordblinde konge fik ry for at være både dum og drikfældig, men støttede både kunst og videnskab. Han fik for endegyldigt sat oprørske Ditmarsken på plads, og han samarbejdede godt med adelen. Under Frederik blussede stridighederne med Sverige atter op, men hans status som Nordens stærke mand, blev der ikke for alvor rokket ved.

37 / Christian 4

 

Danmarkshistoriens kendteste konge var populær i befolkningen i både Danmark og Norge. Hans mange byggerier kan ses endnu som udtryk for den vældige formue kongen rådede over i sine første regeringsår. Men fejlslagne udenrigspolitiske eventyr resulterede i landets tab af stormagtsstatus, og Christian mistede med tiden sin magt til fordel for rigsrådet. Hans kærlighedsliv var også kompliceret, men han producerede dog ikke mindre end 21 børn.

38 / Frederik 3

 

Frederiks første år som konge var hårde. Rigsrådet sad på magten, landet var fattigt, og Danmark mistede alle provinserne øst for Øresund under svenskekrigene. Han har dog været en snu politiker, for gennem en alliance med borgerstanden, fik han endelig brudt adelens greb om magten og indførte enevælden, der som statsform blev bevaret helt frem til 1848.

39 / Christian 5

 

Christian gjorde som enevældig konge flittigt brug af sine rådgivere, herunder Griffenfeld, men satte sig igennem, når han følte det var nødvendigt. I løbet af hans regeringstid centraliserede af hele landet under sin administration. Christian tabte det blodigste slag i nordens historie ved Lund, men vandt oprejsning, da han fik ødelagt den svenske flåde i slaget ved Køge Bugt. Christian endte sine dage efter en jagtulykke, hvor han blev sparket af en vred kronhjort.

40 / Frederik 4

 

Frederik var damernes ven og meget glad for Italien. Som en af de få enevældige konger i 1700-tallet havde han et solidt greb om magten og fik ganske mirakuløst Danmark helskindet igennem Den Store Nordiske Krig. Frederik blev på sine ældre dage ret religiøs, men fastholdt dog sine elskerinder til stor forargelse for mange.

41 / Christian 6

 

Som noget helt nyt førte Christian i sin regeringstid slet ikke landet i krig. I stedet vendte han sig mod den strenge pietistiske kristendomslære og afskaffede al underholdning ved hoffet. Samtidig distancerede han sig fra sine undersåtter, hvilket gjorde ham ret upopulær i den brede befolkning. Bønderne under ham havde det hårdt, han indførte nemlig stavnsbåndet. Christian baserede en stor del af sin magt på embedsmænd, en samfundsklasse, der nu fik stor magt i samfundet.

42 / Frederik 5

 

Frederik overlod al magt i riget til sin rådgiver Adam Gottlob Moltke og brugte i stedet størstedelen af sin tid på druk, kvinder og jagt. Alligevel var han ret populær i sin samtid, bl.a. fordi han rent faktisk kunne tale dansk. Landet oplevede en økonomisk og kulturel opblomstringstid under ham, men det kan Frederik nok ikke tage meget af æren for.

43 / Christian 7

 

Der var store forventninger til Christian, da han blev konge som 16-årig. Efter en lovende start og et par fine optrædener i udlandet gik det dog hurtigt tilbage. En hård opvækst og hofintrigerne resulterede hurtigt i alvorlige sindslidelser. Der skete ellers mange ting i Danmark og udlandet i løbet af hans lange regeringstid, men han havde som godt som ingen indflydelse på dem.

44 / Frederik 6

 

Frederik er uofficielt en af de længst siddende regenter i danmarkshistorien, da han tog magten ved et paladskup som kun 16-årig. Men han kunne først kalde sig konge, da hans sindssyge far døde i 1808. Hjulpet af dygtige rådgivere iværksatte Frederik et stort reformprojekt, men Napoleonskrigene blev dyre for Danmark, og både krigsflåde og Norge gik tabt. Hans sidste regeringsår var præget af en stor kulturel opblomstring også kendt som Guldalderen.

45 / Christian 8

 

Christian havde ganske kortvarigt været konge af Norge i 1814, hvor han havde gennemført en meget fri forfatning. Derfor håbede mange på demokrati, da han besteg den danske trone i 1839. Men store problemer med de tysktalende undersåtter i Slesvig-Holsten afholdt ham fra de store tiltag, og det gik ud over hans popularitet. Christian var den sidste enevældige konge i Danmark.

46 / Frederik 7

 

En af Frederiks første handlinger som konge var at give afkald på sin enevældige magt. Hans folkelige væremåde sikrede ham enorm popularitet i befolkningen, men noget stort kongetalent anså ingen ham for at være. Ikke desto mindre udbrød der stor landesorg ved hans død 1863. Frederik fik ingen børn, og derfor uddøde den oldenborgske linje med ham.

47 / Christian 9

 

Christian var ikke udset til at blive konge, men manglen på arvinger gav ham tronen under den katastrofale politisk krise, som endte med tabet af Sønderjylland i 1864. I begyndelsen var han meget upopulær på grund af sin tyske accent, men Christians optræden under krigen sikrede ham dog udbredt opbakning, og i årene efter sikrede han sig stor indflydelse blandt landets politikere. Hans børn blev giftet ind i mange store fyrstefamilier, og han blev til sidst kendt som hele Europas svigerfar.

48 / Frederik 8

 

Frederik gik under navnet den “evige kronprins”, inden han blev konge i 1906. Han var af liberal politisk overbevisning og støttede især partiet Venstre og parlamentarismen, som vi har i dag. Han ønskede at indføre et virkeligt konstitutionelt monarki, ligesom i dag, hvor de royale ikke blander sig i politik. Ondsindede rygter om hans død på et bordel i Hamborg har givet Frederik et

blakket ry i eftertiden.

49 / Christian 10

 

Den militærglade Christian blandede sig som den sidste regent i dansk politik, da han afsatte regeringen i 1920, fordi han ikke kunne lide De Radikales forsvarspolitik. Det havde nær resulteret i en revolution, som kunne være blevet enden på det danske monarki. Generhvervelsen af Sønderjylland rettede dog op på kongens ry og under besættelsen optrådte han som et nationalt samlingspunkt for hele befolkningen.

50 / Frederik 9

 

Frederik var glad for livet på havet og viste gerne sine mange sømandstatoveringer frem for fotograferne. Frederik gav som konge afkald på al reel magt og koncentrerede sig i stedet om at optræde som et forbillede og samlingspunkt for danskerne. Hans popularitet i befolkningen var stor.

51 / Margrethe 2

 

Margrethe er måske den person i kongeriget som alle kender uden rigtigt at kende hende. Hendes årlige nytårstaler samler stort set hele kongeriget, og selvom hun ingen reel magt besidder, kommer hun ofte med formaninger til danskerne. Hun er den indtil videre sidste af en slægt, der med mange krumspring stammer helt tilbage fra Gorm den Gamle. Undersøgelser viser, at Margrethe 2. nyder stor popularitet i den brede befolkning.